2017-02-24

Bestyrelsemøde hos Finn, 23. februar 2017

Fremmødt: Finn, Carl og Tomas – samt suppleanter Michael og Carsten.

1. Valg af ny formand.
Finn, nr 71, blev valgt som formand

2. Valg til andre poster.
Jens, nr 66, blev genvalgt som kasserer. Birgitte, nr 52, blev valgt som næstformand.

3. Evaluering af generalforsamlingen.
Der blev udtrykt generel tilfredshed med mødet. Specielt var der tilfredshed med at temaet med støjende adfærd blev behandlet grundigt, og at der blev konkluderet at alle bør tage hensyn til hinanden i stedet for at opsætte rigide regler.

Der er ingen afgørelse med hensyn til at få reduceret gennemkørende trafik.

4. Økonomi
Jens havde meldt afbud, så emnet udsættes til næste møde.

5. Øvrige aktiviteter.
Der blev talt om:

  • Fastelavn

    Der er planlagt tøndeslagning 25.2. ved nr 69.

  • Fælles fremstilling af æblemost.

    Nærmere planlægning af aktivitet drøftes ved næste bestyrelsesmøde, hvor vi har bedre mulighed for at bedømme hvor stor æblehøsten kan forventes at blive. Ingen navne.

  • Sommerarrangement, vinsmagning.

    Vi forsøger at gentage succesen. Indtil videre består initiativgruppen af Carl og Carsten. Der sigtes på første halvdel af juni.

  • Hold Hejrebakken smuk.

    Forrige arrangement fik megen ros, og vi kikker på om det kan gentages. Ingen navne eller dato.

6. Carl fortalte om baggrunden for ændringerne i bortledning af vand fra området bag Skovløbervangen. Arbejdet er nu næsten tilendebragt, og der løber ikke længere store mængder rent vand i kloaken ud for nr 56.

7. Eventuelt
Næste møde holdes hos Birgitte torsdag 18. maj kl. 19:30

Referent:  Carsten, nr 54.